Rapporter

Widgets i Dashboardet

Total for virksomhed

Bemanding

Forudsætning: Planlægning skal benyttes.
Grafen viser bemandingen måned for måned. Belastningen deles op baseret på projektstatus.

  • Aktiv
  • Forespørgsel
  • Planlagt

Kapaciteten vises som en tynd linje.
Indstillinger: Det er muligt at ændre visningen ud fra kompetencer og/eller afdeling.

Fakturering

Forudsætning: Fakturering skal foregå via EazyProject.

Grafen viser den totale fakturering måned for måned for indeværende år og for sidste år. Kurven viser faktureringen akkumuleret.

Søjlegrafen for fakturering måned for måned er delt op i Faktureret ialt og Faktureret eget honorar.

Beregningen af Faktureret eget honorar skal beregnes som følge:

Faktureret totalt i måneden (bogføringsdato) – Omkostninger registreret i måneden (Eksterne leverandører, Udlæg og kørsel)

Indstilling: Vælg mellem sidste år + indeværende år eller kun indeværende år.

Faktura top 10

Grafen viser faktureringen for top 10  kunder år til dato.

Indstilling: Vælg mellem alt, sidste 12 mdr, 6 mdr eller 3 mdr.

Fakturerbar tid – alle

Forudsætning: Widget er kun tilgængelig, hvis rapporten Fakturerbar tid – alle er slået til i EazyProject.

Grafen viser, hvor mange medarbejdere der ligger indenfor de forskellige segmenter af udfaktureringsgrad.

Data beregnes på år til dato.

Indstilling: Vælg mellem seneste år til dato eller indeværende år til dato.

Fakturerbar tid

Forudsætning: Widget er kun tilgængelig, hvis rapporten ”Fakturerbar tid” er slået til.

Faktureringsgraden for den enkelte medarbejder vises.

Indstilling: Seneste år til dato eller indeværende år.

Projekt Widgets

Over/under EAC

Y-aksen viser Budget i DKK, mens X-aksen viser forskellen i DKK mellem Budget og EAC. Hvert projekt er et punkt. Størrelsen på hvert punkt viser forholdsmæssigt DB-faktoren (Eget honorar divideret med kostpriser timer). Jo større punkt, jo højere DB-faktor.

Klik på et punkt giver adgang til projektformularen.

Indstilling: Vælg projektledere, projekttyper eller de forskellige projektdimensioner.

Trafiklys

For hver status af kritisk, risiko for afvigelse, efter planen eller øvrige vises antallet af projekter for hver projekttype.

Pr. Projektleder Projektoverblik

Tabeloversigt med forskellige projektdata for alle aktive projekter for pågældende projektleder.

Budget: Visning af om der er oprettet et budget på projektet:  Grøn hvis ja, rød hvis nej.

Over/under budget: Budget DB faktor holdes op imod Ambitionsfaktor. Hvis budgetfaktor er større end ambitionsfaktor vises grøn pil. Hvis den er mindre vises en rød pil (vises kun hvis stadeindstilling er slået til).

Over/under EAC: EAC faktor holdes op imod budget faktor. Hvis EAC faktor er større end budget faktor, vises en grøn pil; hvis den er mindre, vises en rød pil (vises kun hvis stadeindstilling er slået til).

Færdighedsgrad: Antal faktiske timer registreret divideret med Estimeret antal timer ganget med 100.

Trafiklys: Vurderingen på det enkelte projekt – Kritisk, Risiko for afvigelse eller Efter planen.

Flaskehals ressource: Er der medarbejdere planlagt på projektet, som er overbelastet.

Indstilling: Vælg blandt projekter vedkommende er projektleder på.

Pr. Medarbejder

Ferie/fravær

Forudsætning: Ferie/fraværsmodulet skal benyttes.

Der vises den gældende flexsaldo pr. dags dato.

Der vises for hver fraværstype for indeværende fraværsperiode:

  • Hvad der er optjent
  • Hvad der allerede er afholdt
  • Hvad der er  planlagt, men ikke afholdt
  • Rest endnu ikke planlagt.

Tallene opgøres i enten timer eller dage (afhænger af opsætning af fraværstype).

Planlagt

Forudsætning: Der skal benyttes kalenderplanlægning eller Planlægning.

Tabellen viser de projekter og opgaver, hvor der er planlagt timer i denne og næste uge.

Tallene kan også findes i ugesedlen i kolonnen “Vis planlagt”.

Tallene for denne uge viser, hvad der er planlagt/registreret i ugen.

Planlagt i alt viser, hvad der totalt set er planlagt, minus hvad der allerede er registreret.

Tid registreret

Visning af tid registreret pr. projekt år til dato for den enkelte medarbejder.