Oktober 2026

Nye funktioner og features

Samme fakturanummer i EazyProject og e-conomic

Fakturaer kan nu bogføres i e-conomic med det samme fakturanummer, som de har i EazyProject. Fakturaen eksporteres som kladde og bogføres automatisk.

Funktionen er som standard slået fra og aktiveres individuelt for hver e-conomic-opsætning (Administration >> Markedsplads >> e-conomic). Ved aktivering sammenligner systemet EazyProjects næste fakturanummer med de numre, der allerede er anvendt i e-conomic. Hvis nummerserien skal hæves, viser en dialog det nye startnummer samt de fakturanumre, der springes over.

 

Frigørelse af feltet ”Øvrig ref.” til egne referencer (e-conomic)

Hidtil er feltet ”Øvrig ref.” på fakturaen i e-conomic blevet brugt til at vise det tilhørende fakturanummer i EazyProject og til at forbinde de to fakturaer, så betalingsstatus m.m. kan overføres.

Nu gør en ny indstilling (for hver e-conomic-opsætning) det muligt at bruge feltet ”Øvrig ref.” til kundens egne oplysninger, fx et rekvisitionsnummer.

Når indstillingen er aktiveret i e-conomic integrationen, skriver EazyProject i stedet systemreferencen i notefeltet ”Tekst2”. Ved afstemning mellem systemerne søger EazyProject efter referencen i begge felter.

Både indholdet i ”Øvrig ref.” og ”Tekst2” sendes fortsat til modtageren af en e-faktura som fritekst i OIOUBL-filen.

 

PDF-vedhæftning til udlæg

Det er nu muligt at vedhæfte kvitteringer i PDF-format til udlæg – ud over de hidtidige formater jpeg og png.