Opsætning af overarbejde
Hvis du ønsker, at medarbejderne skal indtaste deres overarbejde og evt. vælge en given sats til overarbejdet, kan dette gøres i EazyProject via:
Administration > Diverse > Systemopsætning
Scroll ned og find overskriften Opsætning af overarbejde.

Her kan du vælge, om overarbejde skal være tilgængeligt i ugesedlen, samt om det skal indgå i flexberegningen. Aktivér ved afkrydsning af den eller de funktioner, du ønsker:
- Aktiver overarbejdsfelter i ugeseddel
- Overarbejde indgår i fleksberegning.
Hvis overarbejdet skal beregnes med en takst, kan du her angive en tekst, samt hvor mange procent ekstra, der skal tilføjes til overarbejdstimerne.
Tryk Gem/opdater
Indtastning af overarbejde
Medarbejderne indtaster deres overarbejde direkte i ugesedlen:
Timer, km & udlæg > Ugeseddel

Medarbejderen skal først indtaste sine timer ud for den relevante opgave.
Herefter kan medarbejderen indtaste overarbejdet ved at trykke på det blå kommentarikon og gå til fanen overarbejde.
Her kan medarbejderen fordele overarbejdstimerne i de relevante felter.
Overarbejdet beregnes ud fra medarbejderens dagsnorm. Når medarbejderen indtaster overarbejdet, vil det fremgå, hvor mange timer der mangler at blive tastet.
Udtræk af data
Hvis du vil have et samlet overblik over medarbejdernes overtid, kan du med fordel trække en Stor timerapport:
Brugermenu > Rapporter & Værktøjer > Projektleder > Stor timerapport

Her kan du tilgå personlig opsætning og afkrydse overarbejdet enten som filter og/eller som en del af rapporten.
Du kan finde mere information om opsætningerne i stor timerapport her.